|
Optagelsesprøve
The Gospel Voices er kendt som et meget rytmisk og dynamisk kor og prøven har til formål at sikre, at de nyoptagede medlemmer som minimum repræsenterer korets gennemsnitlige niveau, og helst er med til at løfte korets niveau.
Der bliver lagt vægt på korerfaring, evnen til at synge rent/intonation, sikkerhed i stemmen, klang, dynamik, rytmik, timing og musikalitet. Derudover er det vigtigt at man har lyst til at engagere sig i koret og har et stabilt fremmøde.
Optagelsesprøven består af 3 elementer i vilkårlig rækkefølge:
1. Dirigenten laver rytmeøvelser, som den optagelsessøgende skal gentage bedst muligt.
2. Dirigenten synger en lille frase, som den optagelsessøgende skal gentage. Her bliver der både sunget med og uden vibrato, med og uden luft, varierende dynamik osv.
3. Den optagelsessøgende synger lidt (fx vers+omkvæd) a capella fra en sang som han/hun selv har taget med.
Herefter diskuterer dirigenten og de øvrige repræsentanter kort om den optagelsessøgende, inden den næste kommer ind. Når alle har været igennem, bliver det besluttet efter en kort snak, hvem der er optaget i koret, og de optagelsessøgende får besked.
Tilmelding
Send en mail til vores optagelsesansvarlige indeholdende minimum navn, telefonnummer og korerfaring. Du må meget gerne skrive lidt om dig selv også.
Optagelsesprøven finder sted 18. august 2011 fra kl. 17:30
Sted: Åbyhøj Kirke,
Silkeborgvej 290,
8230 Åbyhøj
Mail: optagelse@thegospelvoices.dk
|